ons 12 jul 2006
Foredrag, debatoplæg m.v.
Har din forening, kreds eller gruppe brug for et underholdende og måske provokerende foredrag?
Så er nedenstående måske noget for jer. Jeg skræddersyer gerne foredraget, så det tager udgangspunkt i netop den situation, din forening eller dit lokalområde befinder sig i. I 2003 tilbyder jeg følgende:
Ude på landet…
Der er så keeeedeligt ude på landet. Naboerne sladrer og der er ingen caféer. Der lugter af gylle og kvindernes karrieremuligheder fordeler sig på fabriksarbejde og dagplejemor. Og så er der bare så langt til alting..
Skal vi ikke bare lukke udkantsområderne og overlade dem til landmændene og naturen? Eller er virkeligheden en helt anden? Måske kan den blive det!
Det lille demokrati – og det større
Hvem skal tage slæbet, når foreningens tapre landsoldater ikke orker mere? Hvordan rekrutterer vi nye kræfter? Hvad skal vi overhovedet med alle de foreninger?
Den danske foreningstradition er i krise – men det har den altid været. Alligevel er det her, de fleste danskere lærer om og mærker demokratiet på deres egen krop. Hvordan har forenings-Danmark det i dag og hvordan kan vi gøre det i fremtiden?
